tirsdag den 9. marts 2010

Pavens besked

MIG, betyder det du følte, da jeg hørte, hvad paven i rom sagde og følgeligt af god samvittighed som almindeligt menneske søgte at lade det komme til udtryk, hermed på skrift i det danske sprog, i en simpel blog.

TIL VIkongen, hør:

MIG betyder: Mennesket I Gud, altså mennesket i livets ånd til menneskene, mennesket i livsånden. Det udtrykker også det personlige håb "mig" har i livet, den voksende hørelse.

***

TIL DEN ENDE SKAL JEG GERNE, SOM JENS I NORDEN, BEFRUGTE PAVEN I ROM med skyldens protestantiske sandhed: "mig" er kærlighedens sande håb som personligt menneske, dermed også identificeret som en altafgørende menneskelig følelse, menneskelig sands, menneskeligt must, drivkraft, impuls - TAK, og det mener jeg helt personligt, kære menneske bag paven - men den er ikke den eneste ene, nej, den er ikke ansvaret i Gudlivets navn. Livsåndens, der hvor man nu engang er stillet på jord med sin slægt, sit hjerte, sin omverden og så videre.

Lad mig sige det sådan, i dette skriftens altid misforståede miljø: Når jeg, lille Jens her i Danmark, hører sand menneskelig ret i mig-hjertet hos minaretten, altså min er retten - ja, det er såmænd kun noget en bondeknold af vækstens hørelse kan sige! - men så betyder det at katolsk og muslimsk kultur lever i angst for sandheden. Altså sandseligheden og dens mange udtryk. Med andre ord angsten for at indrømme sin skyld som menneske i helt og aldeles personlig forstand, altså æreligt i livsåndens navn. Ja, den der ikke er besmittet med skriftlig kultivering, den, der nok hører ordet, men ikke formår at genkende ordet i andre medier end det decideret skriftsbårne, skriftkultiverende - altså hele den forpulede titel-kultur.

Jeg skal ikke gøre mig klog på muslimer, katolikker, protestanter eller hvad fanden i hede hule helvede I kalder det - for ORDET er ikke skriftsbårent, men livsbårent. Og der kommer ikke en frelser og redder hele verden, nej, der kommer sådan en som mig og udreder livet til Jer - altså fortæller Jer alle, på tværs af troskulturer: At mediet er livsåndens i sin helt almindelige hjertevarme skikkelse. Det var det personlige. Men dertil kommer den nye tid vi går ind i: forståelsen af levebrødet. Altså menneskets uskyld og skyld i Et om Guds organiske, jordiske og frugtbare vækstvilkår.

Tusind tak til Tao
Tusind tak til Allah
Tusind tak til Gud

Tusind tak til LIVET på jord.